Hold munden sund og undgå betændelse i tandkødet

Er din mund sund? Det er vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, så du sikrer dig, at dine tænder og tændernes omgivelser har det godt. Du vil hurtigt se eller mærke hvis der er problemer i munden. Ved en sund mund er der ikke problemer, så hvis du begynder at få rødt tandkød, hævelse, ømhed, smerter, ildelugtende ånde eller noget helt andet, er det et tegn på problemer i munden. Kontakt tandlægen, så du kan få din sunde mund tilbage.

Alle kan få tandkødsbetændelse

Ifølge statistikker er der mange danskere der på et eller andet tidspunkt har oplevet betændelse i tandkødet i løbet af deres levetid. Betændelse i tandkødet er en tilstand der kan komme i alle aldre, og årsagerne til det kan dermed være forskellige. At opretholde en god mundhygiejne er opskriften på at komme af med tandkødsbetændelse. Du skal dermed dagligt være flittig med både tandbørste og tandtråd mellem tænderne. Siddende plak og tandsten er årsag til at tandkødsbetændelse opstår, så derfor skal du passe og pleje din mund dagligt.

Hvordan ser det ud/føles?

Tandkødsbetændelse kan du enten se eller mærke. Det er karakteriseret ved at du får røde plamager rundt om dine tænder. I slemme tilfælde kan det godt lugte grimt. betændelse i tandkød kan også opstå hvis du går rundt og har smerter i munden, ømt tandkød eller oplever at tandkødet bløder ved f.eks. tandbørstning. Det er vigtigt at symptomerne tages alvorligt, da længerevarende tandkødsbetændelse kan udvikle sig til paradentose, som er en tilstand hvor dine tænder bliver løse.

Konsekvenser af betændelse i tandkød

Selve tandroden sidder fast i en knogle, som gør, at tænderne sidder fast i munden. Hvis tandkødsbetændelsen fortsætter med at være der, vil betændelsen begynde at nedbryde denne knogle. Det medfører at fæstningen, som tandroden sidder i, bliver løs og dermed begynder tænderne i munden at kunne rokke. Har man først fået paradentose er der ikke noget at gøre. Det er en vedvarende tilstand som i sidste ende vil resultere i at alle dine tænder falder ud.

Daglige rutiner kan betyde meget

Det er vigtigt at du dagligt foretager den samme mundhygiejne, så du er sikker på, at din mund bliver plejet to gange dagligt. De fleste mennesker er glade for rutiner, så hvis du har svært ved at huske det, bør du tænke det ind i din dagligdag. På denne måde er der ikke nogen undskyldning for at glemme den daglige pleje.

Bevar en god mundhygiejne

Daglig tandpleje i form af tandbørstning samt tandtråd er vejen frem til at holde munden sund. Derudover er det vigtigt at du overholder dine tandlægebesøg, så den professionelle kan danne sig et indtryk af hvordan dine tænder ser ud samt din generelle mundstatus. Der bliver typisk taget røntgenbilleder en gang årligt for at være sikker på at tænderne ser fine ud. Bevar den gode mundhygiejne, så du kan fortsætte med at vise dit flotte Colgate smil frem til alle.

OK

Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies. Læs mere her